eller det ville jeg i hvert fald ønske det var! Jeg hader Tour de France. Og jeg mener ikke på den der "jeg er ligeglad med lortet" måde, jeg mener på den oprigtige og meget inderlige måde. Jeg HADER virkelig Tour de France! Faktisk hader jeg det så meget, at jeg får en akut depression når jeg tænder for fjernsynet og ser en hel flok hjelmklædte idioter komme drønende.
Der er to ting jeg hader næsten lige så meget som Tour de France og det er golf og snooker på tv. Men aller mest og aller dybest hader jeg cykelsport på tv! Jeg kan ligefrem mærke, hvordan livslysten siver ud af mig i det øjeblik jeg kommer til at tænde for den forkerte kanal og ufrivilligt får stjålet værdifulde sekunder af mit liv, før jeg med en desperat bevægelse får trykket på den rigtige knap på fjernbetjeningen (læs: hvilken som helst knap!).
En ting jeg ikke forstår, og aldrig kommer til at forstå, er hvorfor mænd iklæder sig alt for stramme bukser og for korte trøjer. Det er bare i udgangspunktet en forfærdelig ide! "Jo, men de er nødt til at have stramtsiddende tøj på for at formindske vindmodstanden".....I DON'T CARE! Det burde forbydes! Der er stort set ikke noget mindre sexet end en mand i for stramme shorts og Tour de France vælger så i dette tilfælde, at gå helt over grænsen! Hvad er det der sker?
Så er der doping....altså uden pis, jeg mener virkelig, at jeg synes, at vi skal gøre doping lovligt under Tour de France. Så kan de allesammen fyre den max af med epo og what not og så slipper vi for efterfølgende dopingskandaler på forsiden af aviserne, for når Tour de France er slut så er det altså SLUT! Så gider jeg ikke mindes om dets eksistens! Og come on, vi ved jo godt at de alligevel allesammen doper sig!
Tour de France kommer bag på mig hvert år. Det virker måske fuldstændig langt ude, men jeg glemmer faktisk at cykelsport på tv eksisterer så snart den sidste cykel er kommet i mål og tv guiden igen har fornuftigt indhold. Jeg hader Tour de France og jeg elsker når det endelig er slut!
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar