I løbet af de sidste år har udtryksikoner fået større og større plads i sproget via mail og sms og især det sidste. Vi bruger fx smileys hver eneste dag, og hvor sproget før i tiden var mere formelt, så er der næppe nogen der tænker over det længere, når man på arbejdet modtager en mail som afsluttes med :-)
Men hvad er det de betyder? Er de en uskyldig måde at gøre budskabet mere "spiseligt" på? Og er der sammenhænge hvor man absolut ikke kan bruge udtryksikoner?
En anden veninde introducerede mig i efteråret til forskellen mellem :-) og ;-) for der er forskel! Den første er en helt almindelig uskyldig smiley mens den anden er en fræk, udfordrende og flirtende smiley (og her vil jeg godt starte med at give en uforbeholden undskyldning til alle dem jeg uvidende har flirtet skamløst med).
Men hvad gør det ved sproget når vi bruger udtryksikoner? Og er udtryksikoner ikke bare en undskyldning for ikke at sige tingene lige ud? For de fleste er ord som: "jeg elsker dig" svære at sige. Det er også store ord. Men hvis man udtrykker sig på et anden sprog som fx engelsk er det pludselig nemmere: "I love you!" Men selv et "I love you" kan forenkles til: I <3 U (altså I - hjerte - U). For mig er det 100 gange nemmere at skrive "I <3 U" end at sige: "Jeg elsker dig", men jeg synes det er synd, for personligt vil jeg da hellere have et: "jeg elsker dig" end et: "I <3 U". Men hvad er det vi er så bange for at sige? Eller handler det måske i virkeligheden om, at vi ikke vil tage ansvaret for - eller konsekvenserne af det vi siger?
Når vi bruger udtryksikoner i skriftsproget gør det automatisk budskabet mindre formelt end hvis man skriver alt med ord. Men når budskabet bliver mindre formelt tager vi det så også mindre alvorligt? Og hvad sker der med sproget hvis det vi skriver pludselig ikke bliver taget seriøst?
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar