onsdag 7. desember 2011

Har vi brug for bandeord? (fra 25/5 - 2011)

På Berlingske.dk kunne man 14/5 læse en artikel som omhandlede ordet "sgu". I trebinds-værket "Grammatik over det Danske Sprog" behandler professor Lars Heltoft og professor og tidligere formand for Dansk Sprognævn Erik Hansen ordet "sgu" og flytter det fra "bandeord" over i en anden kategori, nemlig "dialogpartikler". Sgu går altså fra at være en ed til at være et ord vi alle kan bruge uden at bande. Men kan man egentlig det? Uanset hvor man placerer ordet, så kan man vel aldrig fjerne originalbetydningen "så gud", eller hva? Kan nogen faktisk bestemme, at et ord ændrer betydning eller er det slet ikke det der er tale om her? Kan et ord stadig betyde det samme men simpelthen være så "slidt" at "kraften" siver ud af det?
I morges på "God morgen Norge" havde de to sprogkyndige inde for at diskutere børns brug af bandeord. Den ene mente, at bandeord var helt nødvendige for at vi kan udtrykke os stærkt nok mens den anden syntes det var helt forkasteligt at børn skulle have lov til at bande.
Hvad synes du? Er vi afhængige af bandeord for at udtrykke os eller er bandeord bare fyldord som forringer sprogets kvalitet?

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar