udstoppet! Og nu bliver du måske lidt skeptisk, men det er helt sandt. Eller det er det i hvert fald i min verden. Jeg er bange for udstoppede dyr og jeg snakker bange på den psykotiske måde! Når jeg bliver konfronteret med disse groteske "skabninger" får jeg total angst: jeg begynder at svede, får meget høj puls og tårer i øjnene. Mange har undret sig over denne fobi, tro mig, og jeg er stadig ikke kommet frem til en konklusion på hvorfor jeg har den.
Følgende dyr er værst: elg, grævling, ræv, kattedyr (i kategorien: mår, ilder o.lign.) og store dyr generelt.
Problemet med at bo i Norge er, at stort set alle nordmænd har en eller anden syg trang til at skyde en elg og bagefter hænge hovedet op på væggen. Man kan ikke komme ind i en fjeldhytte - eller restaurant oppe på sæteren uden at få øjenkontakt med en elg umiddelbart i det man træder over dørtærskelen. Det har udløst mange "sjove" situationer for mig i løbet af de sidste par år. Jeg har fx været meget tæt på at skade en veninde i mit noget voldsomme forsøg på at komme ud fra en fjeldrestaurant på "det gælder livet"- måden for nylig. Desværre havde jeg glemt at fortælle hende om min angst, men det fik vi orden på bagefter på naturens svar på psykiatrisk skadestue!
Det mærkelige er, at jeg virkelig godt kan lide dyr....når de har en puls! Mit yndlingsdyr er faktisk elgen. Jeg kan ikke komme i tanke om et sejere dyr og jeg føler mig virkelig priviligeret når jeg møder en....i live! For når den er udstoppet er den nr. 1 på min liste over farligste dyr. Men hvad er det lige der sker? For den er jo død og kan ikke gøre mig noget! Jeg ved det jo godt....og så ved jeg det ikke. Jeg kan godt opholde mig i et rum med udstoppede dyr, det er utrolig ubehageligt, men jeg kan godt hvis jeg skal. Det jeg ikke er i stand til, er at vende ryggen til dem. Jeg er faktisk overbevist om, at vender jeg ryggen til dem, så sniger de sig ind på mig!
Jeg har en rigtig god ven som hedder Morten. Han så det, på et tidspunkt, som sin ridderlige pligt, at prøve at kurere mig for denne fobi. Derfor inviterede han mig på ekskurtion til naturhistorisk museum (også kaldet "Skrækkabinettet"!) i Århus. Jeg er sikker på, at han gjorde det her for at hjælpe, og jeg er slet ikke i tvivl om, at han troede på projektet....i hvert fald i starten, men jeg fik helt sikkert smadret hans illusion om at se frygten i øjnene en gang for alle og overvinde den. Jeg sad stort set på ryggen af ham fra vi kom ind og til vi gik (læs: løb) igen, og hele oplevelsen er lidt tåget for mig!
Ok, sig det så! Hvad er det der er så fascinerende med at hænge nogens hoved op på væggen?! Det hænger jo bare der og stirrer på en?! Er det bare en bestemt slags mennesker der har hang til at udstoppe eller hva? Er det fascinationen over at fremstille noget der NÆSTEN er levende eller i hvert fald ligner noget der er? Og var det det der i sin tid inspirerede Mary Shelley da hun skrev om Frankenstein og hans "monster". Jeg synes i hvert fald, at man kan drage visse paralleler mellem disse to ting. Personligt ville jeg hellere tilbringe en nat på et skummelt gammelt loft sammen med Frankensteins monster end et udstoppet dyr!
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar