Jeg har en veninde som hedder Katrine. Katrine er 23 år. Hun er en høj, slank, pæn pige som mange andre, men Katrine skilder sig ud fra mængden. Katrine har nemlig måtte lære alt forfra. For 3 år siden måtte Katrine lære at gå, spise, snakke og børste sine tænder selv...igen. Katrine fik nemlig en hjerneblødning da hun var 20 år.
Jeg husker første gang jeg mødte Katrine. Det var en forårsdag i april 2010. Katrine var vikar der hvor jeg arbejder og skulle arbejde sammen med mig den dag. Jeg glemmer aldrig hendes glade fjæs da hun kom ind og præsenterede sig. Hele hendes person udstrålede positivitet, glæde og venlighed og det var rart når man var ny, som jeg var. Katrine gjorde indtryk på mig den dag. Jeg havde hørt folk snakke om, at vi havde en vikar som havde været "syg", men at Katrine skulle have haft en hjerneblødning, havde jeg ikke drømt om.
Vi fandt hurtigt tonen, Katrine og jeg, og begyndte at "hænge" udenfor arbejde. Katrine fortalte mig sin historie og jeg var chokeret. At nogen så ung kunne opleve noget så alvorligt lå mig meget fjernt, men samtidig kunne jeg mærke, at det havde givet hende et helt andet syn på livet. "Jeg værdsætter hver eneste dag", som hun siger. Det var så tydeligt, allerede tidligt i vores venskab, at Katrine var anderledes.
Ja Katrine er anderledes. Katrine oplever nemlig ind imellem også "den mørke side" af livet. Det er fx når der er ting hun ikke kan, som en konsekvens af hjerneblødningen. Katrine er mere træt end de fleste. Nogle gange er hun nødt til at melde fra til ting, fordi hun ganske simpelt ikke kan klare det. Katrine er utrolig intelligent, men at tage en uddannelse er benhårdt for hende, fordi hun skal koncentrere sig ekstra meget, og fordi hun hurtigt bliver træt. Katrine er skrøbelig og samtidig den sejeste der findes, for noget af det der også gør hende anderledes er hendes livsglæde. Katrine giver ikke op. Hun kæmper hver eneste dag fordi hun VIL. Hun VIL livet, hun VIL sine venner, hun VIL det hele. Og så engang imellem græder hun. Fordi livet nogle gange giver hende nogle gevaldige lussinger som slår hende omkuld, men hun rejser sig altid op igen og kæmper videre.
Jeg kender ingen som Katrine som kan få solen til at skinne en dag man er nede. Ingen som til trods for sine egne begrænsninger stiller op for andre. Ingen som er så uselvisk som hende!
Kære lille solstråle, du har en helt særlig plads i mit hjerte. Du fortjener, at nogen skriver om dig og fortæller din historie! Jeg sætter så stor pris på dig. Det her er min kærlighedserklæring til dig!
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar