Ytringsfrihed er en spændende lille ting. Eller stor ting faktisk. De sidste år med Muhammedtegningerne osv har sat fokus på netop dette og det er blevet diskuteret til hudløshed. Ytringsfrihed er det modsatte af censur: altså friheden til at sige hvad man vil uden at nogen først skal godkende det. Men er ytringsfriheden total? Kan man virkelig sige hvad som helst uden at blive stillet til ansvar?
Et eksempel på dette er Lars von Trier sagen i Cannes. Lars von Trier blev smidt ud fra festivalen fordi han sagde, at han er nazist. Og selv om han prøvede at trække det tilbage og til og med undskylde, så var der ingen pardon; han blev udelukket.
2. verdenskrig og jødeudryddelserne er vel næppe til diskusion, det skete og det skal vi så lære af i eftertid. Det er sjældent at man hører andre end nynazister benægte at det er sket og alle er enige om, at det der skete var forfærdeligt.
Lars von Trier valgte at joke med det. Han sagde bl.a. at han forstod Hitler og at han var nazist. De færreste var vel i tvivl om, at dette var en provokasion, men hvor går grænsen? Og er der i det hele taget en grænse?
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar