Kejserens nye klæder

"For mange år siden levede en kejser, som holdt så uhyre meget af smukke klæder, at han gav alle sine penge ud for ret at blive pyntet. Han brød sig ikke om sine soldater, brød sig ej om komedie eller om at køre i skoven, uden alene for at vise sine nye klæder. Han havde en kjole for hver time på dagen, og ligesom man siger om en konge, han er i rådet, så sagde man altid her: "Kejseren er i klædeskabet!" H.C. Andersen.
Jeg kender den kejser og han burde få hovedet ud af klædeskabet og få et reality check! Det forekommer mig, at der i dagens samfund er så stort fokus på hvad man vil kalde "den gode smag", at man fuldstændig glemmer at forholde sig kritisk til hvad det er man har at gøre med.

I den gode smags tjeneste...
Hvad er den gode smag og hvem er det der bestemmer? Og hvordan kan det være, at nogle har sat sig selv i højsæde som dommere over, hvad vi andre skal kunne lide?
Da jeg gik på universitetet og havde litteraturanalyse, havde vi en utrolig dygtig lærer som brændte for sit fag. Desværre mente han også, at han havde lov til at bestemme hvad der var god og dårlig litteratur. Tove Ditlevsen kunne i hvert fald ikke gå for at være god litteratur. Jeg elsker T.D. og kom kun til at holde endnu mere af hende efter hans "dom".
Når det kommer til kunst er jeg langt fra nogen kunstkender. Jeg har beskæftiget mig for lidt med kunst generelt, men det betyder stadigvæk ikke, at nogen har ret til at komme og belære mig om, at det jeg kan lide ikke er godt nok. Hvorfor er det, at hvis du har et bestemt efternavn, så kan du sætte en streg på et stykke papir og signere under og så kan du efterfølgende sælge det for et vanvittigt pengebeløb? Må man ikke godt bede folk om at tage sig selv (og vi andre, ikke mindst) lidt alvorligt?

Verden vil bedrages...
Der er så megen ny kunst og litteratur som jeg mener er "kejserens nye klæder" men på en eller anden måde bliver det betegnet som genialt, fordi der sidder en elite som har tildelt det "det nådige nik". Jeg undrer mig over, hvorfor det ikke er lovligt at sætte spørgsmålstegn ved det, uden at man skal kastes ud i kulden som "uvidende". Hvis vi går ud fra at smag er individuelt, så må jeg vel også være med til at bestemme, eller hvad? Og hvis jeg skal godtage det de andre opfatter som genialt, så skal de vel også godtage, at jeg hellere vil have min nevøs seneste "akvarel" hængende end et billede med et navn som er oppe i tiden?

Han har jo ikke noget på...
Det virker på mig som om der er forfærdelig meget "luft"i dagens "gode smag". Varm luft, vel at mærke, som forsvinder op i atmosfæren. Jeg får en mistanke om, at mange går rundt og tænker det samme, men der er ikke nogen som siger noget, for ingen vil jo være "idioten". Hvordan var det det gik med kejseren?
"Han har jo ikke noget på!" råbte tilsidst hele folket. Og det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: "Nu må jeg holde processionen ud". Og så holdt han sig endnu stoltere, og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som slet ikke var."

Mor er den bedste i verden....

synges der i en kendt dansk sang. Det er min mor, de synger om. Nu skal jeg fortælle hvorfor.

Min mor - superwoman...
Min mor er sådan en slags "superwoman"...uden kappe altså. Hun kan have enormt mange bolde i luften uden at miste en eneste en, og kan overskue selv de mest uoverskuelige ting.
Da jeg var lille og vi skulle på ferie, var det min mor der pakkede. Med det mener jeg: pakkede for 6 mennesker! Og når hun havde pakket for os, så pakkede hun også lige bilen.....

Min mor som Mary Poppins....
Mary Poppins har en kuffert som hun kan blive ved med at trække ting op af, uanset hvor store de er. Min mor har lidt den omvendte eftekt. Hun kan få plads til ALT i en kuffert! Hver eneste gang jeg er i Danmark og skal retur til Norge har jeg så mange ting som skal fyldes i, at min kuffert ser ud som om den har brækket sig. Det er her min mor overtaget projektet, kører "damage control" og VIPS, så har hun fået 7 bøger, 2 løbesko, 1 tandbørste og tøj til at være i verdens mindste håndbagagekuffert.

Min mor og Matador.... 
Generelt, så er min mor noget af det mest positive og venlige i denne verden. Og man skal virkelig træde ved siden af, på den hårde måde, for at gøre hende sur. Men hun kan godt miste respekten for folk, det sker sjældent, men det sker og det afføder altid samme bemærkning. Den er kortfattet men siger alt og vi, hendes nærmeste, er ikke i tvivl om, at denne person for fremtiden bare betegnes som "persona non grata" i min mors univers. I Matador siger Ingeborg: "Det er dig der er syg, Mads. Syg i hovedet!". Min mor har en lidt anden variant. Det starter med et ansigtsudtryk. Hvordan skal jeg beskrive det.....jeg tror, jeg vil bruge ordet "afsmag". Det følges op af: "Han......han er jo SYG i hovedet".

Min mor -"Danse-Daisy"...
I løbet af de senere år har min mor fundet ud af, at hun har en danser inde i sig. Den har fået fuldt udløb indenfor både standarddans og swingdans. Sidstnævnte havde min mormor desværre fået lidt galt i halsen og gik rundt og glædede sig over, at min mor var begyndt i "swingerklub" og havde fået så mange nye venner.....det fik vi heldigvis stoppet, før det gik udover min mors gode ry og rygte.
Det eneste problem med dansen er, at det er svært for hende at stoppe igen. Vi har lavet en deleordning, vi søskend imellem, sådan at en af os tager "tjansen" og går ned og slukker for hende, når hun er til danseaften. Det er som regel en effektiv løsning, men nogle gange får vi åbenbart ikke slukket ordentligt, for der fortsætter hun bare hjemme i stuen.

Min mor, min elskede mor...
Selv om jeg er blevet 31 år og forlængst er voksen, så vil jeg altid være min mors unge. Min mor ER den bedste i verden. Hun står altid bag mig, jeg kan ringe når som helst, jeg har brug for hende. Min mor og jeg har en form for forbindelse, som ikke har noget med afstand at gøre. Det er et bånd som går fra hjerte til hjerte. Jeg ønsker med alt i mig, at jeg må komme til at ligne min mor mere og mere. Hun har et overskud som ingen jeg kender, et øje for folk som har brug for et knus eller en opmuntring og en kærlighed til mennesker nær hende, som er så stor. Vi børn er verdens heldigste børn, fordi hun er vores mor. Vores elskede mor!