Kejserens nye klæder

"For mange år siden levede en kejser, som holdt så uhyre meget af smukke klæder, at han gav alle sine penge ud for ret at blive pyntet. Han brød sig ikke om sine soldater, brød sig ej om komedie eller om at køre i skoven, uden alene for at vise sine nye klæder. Han havde en kjole for hver time på dagen, og ligesom man siger om en konge, han er i rådet, så sagde man altid her: "Kejseren er i klædeskabet!" H.C. Andersen.
Jeg kender den kejser og han burde få hovedet ud af klædeskabet og få et reality check! Det forekommer mig, at der i dagens samfund er så stort fokus på hvad man vil kalde "den gode smag", at man fuldstændig glemmer at forholde sig kritisk til hvad det er man har at gøre med.

I den gode smags tjeneste...
Hvad er den gode smag og hvem er det der bestemmer? Og hvordan kan det være, at nogle har sat sig selv i højsæde som dommere over, hvad vi andre skal kunne lide?
Da jeg gik på universitetet og havde litteraturanalyse, havde vi en utrolig dygtig lærer som brændte for sit fag. Desværre mente han også, at han havde lov til at bestemme hvad der var god og dårlig litteratur. Tove Ditlevsen kunne i hvert fald ikke gå for at være god litteratur. Jeg elsker T.D. og kom kun til at holde endnu mere af hende efter hans "dom".
Når det kommer til kunst er jeg langt fra nogen kunstkender. Jeg har beskæftiget mig for lidt med kunst generelt, men det betyder stadigvæk ikke, at nogen har ret til at komme og belære mig om, at det jeg kan lide ikke er godt nok. Hvorfor er det, at hvis du har et bestemt efternavn, så kan du sætte en streg på et stykke papir og signere under og så kan du efterfølgende sælge det for et vanvittigt pengebeløb? Må man ikke godt bede folk om at tage sig selv (og vi andre, ikke mindst) lidt alvorligt?

Verden vil bedrages...
Der er så megen ny kunst og litteratur som jeg mener er "kejserens nye klæder" men på en eller anden måde bliver det betegnet som genialt, fordi der sidder en elite som har tildelt det "det nådige nik". Jeg undrer mig over, hvorfor det ikke er lovligt at sætte spørgsmålstegn ved det, uden at man skal kastes ud i kulden som "uvidende". Hvis vi går ud fra at smag er individuelt, så må jeg vel også være med til at bestemme, eller hvad? Og hvis jeg skal godtage det de andre opfatter som genialt, så skal de vel også godtage, at jeg hellere vil have min nevøs seneste "akvarel" hængende end et billede med et navn som er oppe i tiden?

Han har jo ikke noget på...
Det virker på mig som om der er forfærdelig meget "luft"i dagens "gode smag". Varm luft, vel at mærke, som forsvinder op i atmosfæren. Jeg får en mistanke om, at mange går rundt og tænker det samme, men der er ikke nogen som siger noget, for ingen vil jo være "idioten". Hvordan var det det gik med kejseren?
"Han har jo ikke noget på!" råbte tilsidst hele folket. Og det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: "Nu må jeg holde processionen ud". Og så holdt han sig endnu stoltere, og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som slet ikke var."